Jernalder

Jernalderen i Danmark regnes normalt som tidrummet mellem cirka år 500 før Kristus til cirka år 800. Før jenalderen havde vi bronzealdereren og bagefter jernalderen fulgte vikingetiden.

Den første del af jernalderen kalder man enten keltisk jernalder eller førromersk jernalder. Tiden fra Kristi fødsel til cirka år 400 kaldes romersk jernalder, og den sidste del fra cirka år 400 til cirka år 800 kaldes germansk jernalder.

Den første danske stat, opstod omkring det andet århundrede efter vor tidsregning. Samtidigt med, at man fik runerne, da man så kunne lave regnskab med hvem der havde betalt skat. Og før man betalte skat var der ingen stat. Men kun stammer.

Navnet Daner er afledt af ordet Danmark, som betyder omdannet skov, permanent opdyrket skov. Måske i modsætning til Sveriges gamle navn: Svitjod, som betyder svedje brug.

Der findes andre forklaringer på navnet Danmark; såleds er der mange der mener at Danmark betyder: fladmark beboerns grænseland; der er bare den hage ved den forklaring, at den først passer efter at vi mistede det bjergrige Skåne i 1600 tallet.

Danerne nævnes første gang i det 5. århundrede og bestod da af flere mindre stammer; fordelt på områderne Sjælland, Skåne, Halland, egnen omkring nutidens Göteborg og i Bohuslen.

De andre stammer var

Jyderne på Århusegnen;

Harderne i Vestjylland (navnet betyder vistnok hård);

Vendelfolk omkring Limfjorden (Vendel beyder snoet og er et gammelt navn for Limfjorden);

Anglerne bode i Sønderjylland/Slesvig, ders navn kan betyde noget smalt, ligesom en ankel er det smalste af benet. En anden bedre mulighed er at navnet betyder eng eller marsk, som der jo findes en del af i Sønderjylland.

Kimberne levede ved en havbugt vest for Elben og har vist ikke så meget med Danmarkshistorien at gøre.

Bornholmerne var et land for dem selv, med egen konge indtil 1200 årerne.

Samfund systemet var en speciel form for mandssamfund, opdelt i et net af æter med både mandlig og kvindelig arvefølge.

Blodhævn var vigtigt, da den betød at alle frie mænd, var trænet i våbenbrug, så man kunne mobilisere dem i en forsvarskrig. Blodhævnen var også vigtig for konerne, da deres mænd var afhænige af den beskyttelse som sviger familen kunne yde.

Kvindernes status

Kvinderne var ikke rigtigt gift, da de forsat tilhørte deres forældres æt, og kunne gå og tage medgiften med sig. Hvis en mand købte en trælkvinde og levede sammen med hende i tre år, så havde hun ret til at blive skilt.

Kvinderne havde ikke noget at skulle havde sagt, men de kunne spå om gudernes vilje. Selv om kvinderne måske ikke selv var klar over det, så kom spådommen nok til at udtrykke deres egen vilje.

Begrebet: Tilfældigheder fandtes ikke i datidens tankegang, da al held var et udtryk for gudernes velvilje.

Samfundet var opdelt i fire samfundskasser

1. Kongerne

2.

Tegner (skrivere?) og Goder (præster og militærpoliti).

Hærmændene (Adelen Krigerne).

3. De fribårne (dem, som er født i frihed).

4.

De frigivne.

Trællene.